Assentoft, Dybdalen og Fjorddalen

Vil du bo tæt på Randers med mulighed for en fantastisk udsigt over Randers Fjord? Så er Dybdalen og Fjorddalen i Assentoft lige noget for dig.

De 14 udbudte grunde på udstykningerne i Dybdalen og Fjorddalen er alle beliggende i den østlige del af Assentoft på et skrånende terræn, der giver udsædvanligt gode muligheder for udsigt over landskabet omkring Randers Fjord. På flere af parcellerne er der mulighed for at få en ganske unik udsigt. 

Assentoft har ca. 2400 indbyggere og er centralt beliggende ved porten til Djursland. I centerområdet ligger byens forretninger.

Assentoft byder også på børneinstitutioner og skole, ældrecenter og idrætshaller, og hertil kommer den storslåede natur, der starter lige uden for boligområderne.

Fra Assentoft er der direkte busforbindelser til såvel Randers som Grenå. I bil 10 minutter fra E45 Randers Syd.

Grundene varierer i størrelsen 1.163 m² til 1.326 m². Priserne fra 884.713 kr. til 1.314.950 kr.