Romalt, byggegrunde i populært boligområde

Udstykningen ligger øst for Randers Centrum i Romalt. Ind imellem de nye bebyggelser er der også tænkt på anlæg af grønne fællesarealer, og der er vandbassin med overløb fra bassinerne i etape 1 af Lindholdt.

Første del af etape 2 udgøres af Finhvalen, Spækhuggeren og Grinden, og den omfatter:

  • 41 parcelhusgrunde,
  • og12 byggefelter til tæt-lav boligbebyggelse i op til 2 etager med mellem 6-8 boligenheder pr. byggefelt.

Udstykningen ligger øst for Randers Centrum i Romalt. Ind imellem de nye bebyggelser er der også tænkt på anlæg af grønne fællesarealer, og der er vandbassin med overløb fra bassinerne i etape 1 af Lindholdt. Man kan derfor forvente, at der er periodisk vandspejl.

I Romalt, som har bybusforbindelse til Randers centrum, findes blandt andet to daginstitutioner, ny idrætshal, idrætsklub med idrætsanlæg og trafiksikrede legearealer for børn. Der er 1,3 km til Tirsdalens skole i Kristrup. Derudover er der et supermarked beliggende nordøst i området.

Grundene er omfattet af lokalplan nr. 503, Lindholdt 2. etape. 

For byggegrundene ligger priserne fra 640.000 kr. til 685.000 kr. for arealer mellem 700 m² og 1.131 m. Byggefelterne til tæt-lav bebyggelse rangerer i størrelse mellem 1.559 m² og 1.667 m² pr. byggefelt og det enkelte byggefelt er udbudt til minimum 1.875.000 kr.